top of page
Tegne- og malebøger - Støtteprojekt - Tegne- og malebog "Ugler igennem årstiderne"

Støtte-

projekt

Top

Støtteprojekt

Kære læser,

Min tanke er, at denne 80 siders tegne- og malebog primært skal bruges de steder i vores samfund, der værner om børn, unge og voksne med psykiske sygdomme, fysiske funktionsnedsættelser, handicaps, diagnoser og alvorlige sygdomme, som kæmper for at få et dejligt liv. Det kan være alt fra sygehuse over offentlige organisationer til private foreninger. Det har stor betydning for mig, at disse personer ikke mister håbet og stopper med at drømme.

 

”Ugler igennem årstiderne” vil give et frirum, hvor sygdom ikke fylder. Tegne- og malebogen har til formål at mindske de daglige bekymringer og give en indre ro. Tegne- og malebogen vil hos den enkelte også kunne frembringe livsglæde og selvtillid igennem den kreative udfoldelse, som kan vises frem for omverdenen.

For at kunne virkeliggøre dette projekt søger jeg engagerede mennesker, som vil hjælpe mig praktisk og økonomisk.

Donation af tekster fra DinTekstforfatter

Både tegne- og malebogen "Ugler igennem årstiderne" og denne webside har DinTekstforfatter støttet med donation i form af tekster.

Igennem de 4 årstider som er portrætteret i min bog, vil du fra foråret møde livets udspring, romantik og kærlighed. Du mødes af levende musik og en snigende varme i sommerens tegn, hvor hver en dag er en fest.

Efteråret er tiden, hvor minderne fortsat skabes, og livets rejse fortsættes ud i det store eventyr og hjem igen til vores nære og kære i vinterens magiske juletid. Julen er hjerternes fest, og det er her, vi deler historier og minder fra året med hinanden.

Magien ved min bog skabes af dén person, som farvelægger illustrationerne. Det er barnet, den unge eller voksne, der bestemmer hastigheden på rejsen, mens vedkommende fordyber sig i de unikke linjer og fine detaljer. Og det er tegneren/maleren, der bestemmer, hvordan hver ugle skal farves og gøres til farverige øjeblikke.

Åbent tegne- og malebog - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_

80

Igennem de unikke linjer der er fordelt på 80 sider, brydes siderne også med min personlige stil af håndtegnet artworks.

SIDER

66

66 forskellige tegninger er illustreret ud fra mit eget syn på livet, og igennem min egen personlig udvikling.

TEGNINGER

6

Alle tegninger du møder i tegne- og malebogen og hele idéen med støtteprojektet, har jeg selv skabt over en periode på 6 år.

ÅR

Omslag forside - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_
Omslag bagside - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_
Forår  - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_

Forår

Sommer - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_

Sommer

Efterår - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_

Efterår

Vinter - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_

Vinter

Omslag - Støtteprojekt - Tegne- og malebog _Ugler igennem årstiderne_

Støtte-

projekt

I'm Dwarfish

I'm Dwarfish

Mit navn er Sofia. Jeg er 32 år og bor i København. Jeg er født med en sjælden diagnose indenfor dværgvækst, der betyder, at jeg har en lille højde, er stærkt svagsynet, har nedsat hørelse og kroniske smerter. Igennem mit liv er jeg blevet opereret flere gange, og jeg følges stadig på hospitalet. Jeg er uddannet mediegrafiker og alle 66 forskellige tegninger du møder i "Ugler igennem årstiderne" og hele idéen med støtteprojektet, har jeg selv skabt over en periode på knap 6 år.

 

Det er min erfaring, at igennem kreativ udfoldelse kan der skabes nye eventyrer og rejser i livet, og det personlige udtryk kan blive en del af ens psykiske udvikling. Udvikling, som både hjælper én selv, andre og samtidig styrker sammenholdet mellem mennesker på tværs af aldre, livserfaring og personlige drømme. Ofte er det vores forskelligheder, der skaber styrke i fællesskaber.

 

Jeg interesserer mig for psykologi og personlig udvikling og har i år videreuddannet mig til life- and business coach. Mit arbejde som Art Director bærer derfor præg af en oprigtig interesse for psykologi samt mine inspirationsture med backpacking. Hele livet igennem har jeg været fascineret af kreativitetens og fantasiens verden og de mentale effekter, det giver et menneske at udtrykke sig, og hvordan det kan være en kilde til psykisk trivsel. Nu er det blevet min største drøm – og min virkelighed – at hjælpe andre med at bringe liv i livet, indre ro og livsglæde igennem kreativ udfoldelse.

Lidt om craft psykologi

Hører du til de mange, som ikke har hørt om craft psykologi før, og hvad dét at være kreativ kan gøre for din trivsel? Craft betyder håndværk, og betegnelsen dækker over alle aktiviteter, der handler om at være skabende, og hvor vi er i gang med vores hænder.

 

Når vi mennesker er kreative, har vi mulighed for at komme i ”flow”. Det er en mental tilstand, hvor vi kan glemme tid og sted, og hvor hjernen kobler fra i forhold til bekymringer, nervøsitet og usikkerheder. Når du er opslugt af at tegne eller male, stimulerer du dit parasympatiske nervesystem (det er det system, som sørger for at bringe dig i ro og få dig til at slappe af).

 

Flow-stunder med fordybelse og mental ro kan være med til at få dig til at sove bedre, komme i bedre humør og reducere angstsymptomer.

Det magiske ved flow er, at det er en tilstand, som er uafhængig af alder og personlighed.

Craft psykologi

Kontakt

Skal vi mødes, og drikke en kop kaffe sammen? Til mødet vil du også se hele tegne- og malebogen "Ugler igennem årstiderne".

Din besked er sendt

Kontakt

Praktisk og økonomisk

Dit økonomisk bidrag går 100% til støtteprojektet. Det vil sige dét, som det koster for at få tegne- og malebøgerne fremstillet på trykkeriet og få dem leveret til stedet.

 

Da jeg er tilkendt fleksjob - og på grund af regler der følger med under fleksjobsdelen - skal den økonomiske del gå helt uden om mig. I praksis betyder det, at jeg ikke kommer til at skulle modtage noget. Mit projekt med tegne- og malebogen er en frivillig gestus. Jeg forærer således mit arbejde gratis væk.

 

Som tak for at du vil bidrage økonomisk, får du en plads i tegne- og malebogen med dit navn, virksomhedsnavn og logo.

 

Med hensyn til det praktiske kommer jeg til at stå for at finde trykkeriet, som skal trykke det ønskede antal eksemplarer af tegne- og malebogen. Jeg vil stå for kommunikationen med trykkeriet om fremstillingen og andre praktiske ting, som de har brug for fra mig for at trykke og producere tegne- og malebogen. Når den sidste del med det økonomiske skal godkendes og betales, samt hvor det skal leveres til, vil jeg overdrage samtalen med trykkeriet til dig. Det vil også være dig, som står for beslutningen om, hvordan tegne- og malebøgerne bliver delt ud.

Det er ikke muligt at købe sig til rettigheden over tegne- og malebogen "Ugler igennem årstiderne". Alle rettigheder vil fortsat tilhøre mig.

Praktisk og økonomisk
bottom of page