
Støtte-
projekt
Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden
Tegne- og malebogen "Ugler igennem årstiderne" er trykt i 500 eksemplarer og uddelt til brugere af regionens sociale tilbud - Til brugere som er børn, unge og voksne med fysiske og psykiske udfordringer.
Kom med på rejsen i ”Ugler igennem årstiderne”
Igennem de 4 årstider som er portrætteret i min bog, vil du fra foråret møde livets udspring, romantik og kærlighed. Du mødes af levende musik og en snigende varme i sommerens tegn, hvor hver en dag er en fest.
Efteråret er tiden, hvor minderne fortsat skabes, og livets rejse fortsættes ud i det store eventyr og hjem igen til vores nære og kære i vinterens magiske juletid. Julen er hjerternes fest, og det er her, vi deler historier og minder fra året med hinanden.
Magien ved min bog skabes af dén person, som farvelægger illustrationerne. Det er barnet, den unge eller voksne, der bestemmer hastigheden på rejsen, mens vedkommende fordyber sig i de unikke linjer og fine detaljer. Og det er tegneren/maleren, der bestemmer, hvordan hver ugle skal farves og gøres til farverige øjeblikke.

Donation fra
virksomheder
Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden
Trykning og distribution af 500 tegne- og malebøger, og uddelt til brugere af regionens sociale tilbud - Til brugere som er børn, unge og voksne med fysiske og psykiske udfordringer.
DinTekstforfatter
Donation i form af tekster fra DinTekstforfatter til både tegne- og malebogen og landing page af en præsentationsside af støtteprojektet.
Toptryk Grafisk
25% sponsorstøtte på trykning af tegne- og malebogen.

Igennem de unikke linjer der er fordelt på 80 sider, brydes siderne også med min personlige stil af håndtegnet artworks.
80
Sider
De 66 forskellige tegninger er illustreret ud fra mit eget syn på livet, og igennem min egen personlig udvikling.
66
Tegninger
Alle tegninger du møder i tegne- og malebogen og hele idéen med støtteprojektet, har jeg selv skabt over en periode på 6 år.
6
År

Forår

Sommer


Efterår

Vinter

Lidt om craft psykologi
Hører du til de mange, som ikke har hørt om craft psykologi før, og hvad dét at være kreativ kan gøre for din trivsel? Craft betyder håndværk, og betegnelsen dækker over alle aktiviteter, der handler om at være skabende, og hvor vi er i gang med vores hænder.
Når vi mennesker er kreative, har vi mulighed for at komme i ”flow”. Det er en mental tilstand, hvor vi kan glemme tid og sted, og hvor hjernen kobler fra i forhold til bekymringer, nervøsitet og usikkerheder. Når du er opslugt af at tegne eller male, stimulerer du dit parasympatiske nervesystem (det er det system, som sørger for at bringe dig i ro og få dig til at slappe af).
Flow-stunder med fordybelse og mental ro kan være med til at få dig til at sove bedre, komme i bedre humør og reducere angstsymptomer.
Det magiske ved flow er, at det er en tilstand, som er uafhængig af alder og personlighed.

I'm Dwarfish
Jeg hedder Sofia og er uddannet mediegrafiker. Professionelt er jeg personen bag det grafiske artistnavn - Dwarfish.
Alle de 66 forskellige tegninger du møder i tegne- og malebogen "Ugler igennem årstiderne" er illustreret ud fra mit eget syn på livet, og igennem min egen personlige udvikling. Hele idéen med støtteprojektet, har jeg selv skabt over en periode på 6 år.
Det er min erfaring, at igennem kreativ udfoldelse kan der skabes nye eventyrer og rejser i livet, og det personlige udtryk kan blive en del af ens psykiske udvikling. Udvikling, som både hjælper én selv, andre og samtidig styrker sammenholdet mellem mennesker på tværs af aldre, livserfaring og personlige drømme. Ofte er det vores forskelligheder, der skaber styrke i fællesskaber.
Jeg interesserer mig for psykologi og personlig udvikling og har i første halvår af 2022 videreuddannet mig til life- and business coach. Mit arbejde som Art Director bærer derfor præg af en oprigtig interesse for psykologi samt mine inspirationsture med backpacking. Hele livet igennem har jeg været fascineret af kreativitetens og fantasiens verden og de mentale effekter, det giver et menneske at udtrykke sig, og hvordan det kan være en kilde til psykisk trivsel.
Detaljer
Kunde
Mit eget støtteprojekt
Udgivet i 500 eksemplarer hos Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden, December 2022
Min rolle
Kreativ forfatter
Illustrator
Art Director
Projektstyring
Tekstforfatning
Projektstyring og koordinering
Netværke
Dialog med trykkeri
Projekt
Hele idéen fra start til slut
Grafisk tilrettelægning
Udarbejde tekster
Content
Skitsering
Illustrationer
Layout opsætning